ANNONCE

Jernplade, stålplade, sortjern: håndværkere bruger navnene i flæng, og grossisten ved som regel godt, hvad der menes. Teknisk set er alle moderne konstruktionsplader stål, altså jern legeret med kulstof, men navneforvirringen er harmløs sammenlignet med den forvirring, der gemmer sig inde i selve sortimentet. For “en jernplade” findes ikke som ét produkt. Den findes som syv forskellige pladetyper med hver sin overflade, tolerance og styrke, og vælger du forkert, betaler du enten for egenskaber, du ikke bruger, eller står med en plade, der ikke kan det, opgaven kræver.

Udvalgets størrelse er til at måle. Jernplader fra Tibnor dækker 28 produkter i 521 varianter, fra tynde koldvalsede plader til grovplader i store tykkelser, og det er netop den bredde, der gør det muligt at vælge pladen efter opgaven i stedet for at bøje opgaven efter pladen.

Varmvalset eller koldvalset?

Varmvalsede plader er arbejdshesten. De valses færdige ved høj temperatur, ligger typisk i tykkelser fra 3 til 15 mm og har en grov, mørk overflade med brede tolerancer. Til rammer, beslag, bunde og alt andet, hvor overfladen alligevel males eller skjules, er varmvalset det billigste valg pr. kilo. Kvaliteterne spænder fra almindeligt S235JR over S355 til højstyrkestål, og pladen leveres også dekaperet, altså bejdset ren for glødeskal, hvis den skal males direkte.

Koldvalsede plader er en videre bearbejdning af de varmvalsede: pladen valses igen i kold tilstand, så den bliver tyndere, får finere tolerancer og en glat, lys overflade. Det koster mere pr. kilo, men gør pladen egnet til synlige flader, bukning og dybtræk. Kvaliteter som DC01 og DC04 leveres olieret fra lager, fordi den blanke overflade ellers ruster under opbevaring. Tommelfingerreglen er enkel: skal pladen ses eller formes, vælg koldvalset. Skal den bare bære, vælg varmvalset.

7 pladetyper, ét sortiment

Ud over de to grundtyper løser fem specialiserede pladetyper hver sin opgave:

• Belagte plader: galvaniserede, aluzink- eller elgalvaniserede plader, hvor zinklaget beskytter mod rust uden maling.
• Perforerede plader: hullede plader til afskærmning, ventilation og filtrering.
• Tåreplader: dørkmønstrede plader i S235JR til skridsikre gulve, trapper og ramper.
• Vejrbestandige plader: COR-TEN A, som danner sin egen beskyttende patina og står ubehandlet på facader.
• Grovplader: de store tykkelser til fundamentplader, maskinbygning og tunge konstruktioner.

Pointen med at kende typerne er økonomisk. En galvaniseret plade fjerner malerarbejdet i fugtige miljøer, en tåreplade sparer et separat skridsikkert lag, og COR-TEN sparer hele overfladebehandlingen på facaden. Prisen pr. plade er højere end for den rå varmvalsede, men prisen pr. løst problem er ofte lavere, og det er derfor dén regning, der tæller til sidst.

Vælg pladen efter problemet, ikke efter kiloprisen.

Samme betegnelses-logik gælder resten af stållisten. Hos bygges.dk findes en god dansk gennemgang af stål profiler, armering og bjælker, som forklarer U-stål, IPE- og HE-bjælker efter samme princip som pladernes kvalitetskoder. Læs de to overblik sammen, så står du med hele værktøjskassen, næste gang en materialeliste blander plader, profiler og armering i ét dokument.

Læs kvalitetskoden før du bestiller

Tallet i stålkvaliteten angiver flydespændingen, altså hvor mange newton pr. kvadratmillimeter stålet kan belastes med, før det deformerer blivende. S235JR klarer 235, S355 klarer 355, og et højstyrkestål som Strenx 700MC klarer 700. Inden for samme pladesortiment er der en faktor 3 i styrke, og det åbner et regnestykke: en tyndere plade i høj kvalitet bærer det samme som en tykkere plade i lav kvalitet, med lavere vægt til følge.

Regnestykket er mest interessant dér, hvor vægt koster penge: transportrammer, lad, kraner og konstruktioner, der skal løftes på plads. Til en stationær bundplade i et skab er S235JR rigeligt, og merprisen for højstyrkestål er spildte penge. Kvalitetskoden er altså ikke en rangliste, hvor højere altid er bedre, men en skala, hvor du betaler præcis for den styrke, konstruktionen er beregnet til, hverken mere eller mindre.

Pladen er sjældent alene

De færreste opgaver består af plader alene. Rammer, understøtninger og bæringer kommer fra profilprogrammet, og her gælder den samme disciplin: betegnelserne fortæller, hvad stålet kan, og tallene siger, hvor meget.

Kombinerer du de to overblik, læser du i praksis hele materialelisten: pladetypen bestemmer overflade og tolerance, kvalitetskoden bestemmer styrken, og profilvalget bestemmer, hvordan det hele bæres. Så er “en jernplade” pludselig en præcis bestilling i stedet for et gæt.