ANNONCE

På mange arbejdspladser kender kollegerne hinanden gennem møder, mails og faste arbejdsopgaver. Man ved, hvem der er god til tal, hvem der holder styr på deadlines, og hvem der altid har et svar klar. Men hvad sker der, når de vante roller bliver sat til side, og medarbejderne skal løse en helt anden type opgave sammen?

Det er netop den situation, en veltilrettelagt teambuilding-aktivitet kan skabe. Når kolleger mødes uden for arbejdspladsens sædvanlige rammer, får de mulighed for at opdage andre sider af hinanden. Det kan give anledning til nye samtaler og gøre det lettere at samarbejde på tværs af afdelinger.

Men ikke alle aktiviteter fungerer lige godt for alle teams. Nogle medarbejdere trives med konkurrencer og højt tempo, mens andre foretrækker mere rolige aktiviteter, hvor samarbejdet udvikler sig naturligt. Derfor er det værd at tænke over, hvad virksomheden egentlig ønsker at få ud af dagen, før arrangementet bliver booket.

God teambuilding kræver mere end en sjov aktivitet

Teambuilding forbindes ofte med forskellige samarbejdsøvelser, konkurrencer og udfordringer, hvor deltagerne skal løse opgaver på tid. Det kan være underholdende, men en sjov eftermiddag er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at samarbejdet på arbejdspladsen bliver bedre.

Hvis aktiviteten skal give mening, bør den passe til medarbejdergruppen og de relationer, man gerne vil styrke.

I en virksomhed, hvor flere afdelinger sjældent arbejder sammen, kan det eksempelvis være oplagt at vælge en aktivitet, hvor deltagerne bliver blandet på tværs af deres sædvanlige teams.

Har arbejdspladsen derimod været igennem en travl periode, kan der være større behov for en afslappet oplevelse uden konkurrenceelementer eller forventninger om præstation.

Det kan også være en fordel at lade medarbejderne få indflydelse på valget af aktivitet. Ikke alle bryder sig om fysiske udfordringer eller situationer, hvor de skal optræde foran deres kolleger.

En aktivitet med konkrete, overskuelige opgaver kan derfor være et godt alternativ. Her får alle mulighed for at bidrage uden nødvendigvis at skulle være hurtigst, stærkest eller mest udadvendt.

Madlavning er et eksempel på en aktivitet, hvor samarbejdet opstår omkring en fælles opgave. Der skal fordeles arbejde, holdes styr på flere processer og træffes beslutninger undervejs. Samtidig er det en beskæftigelse, som mange kan deltage i, uanset om de har stor erfaring i køkkenet eller ej.

Når kollegerne samarbejder om menuen

Forestil dig en gruppe kolleger, der skal tilberede en middag sammen. Nogle står for grøntsagerne, andre arbejder med saucen, og flere skal koordinere, hvornår de forskellige elementer er færdige.

Pludselig er det ikke nødvendigvis den sædvanlige teamleder, der tager initiativet. Måske har en medarbejder fra økonomiafdelingen stor erfaring med madlavning, mens en kollega fra salgsafdelingen viser sig at være særlig god til at organisere arbejdet.

Den slags situationer kan give et anderledes indblik i kollegernes styrker.

Madlavning adskiller sig samtidig fra mange traditionelle samarbejdsøvelser, fordi opgaven har et konkret resultat. Når arbejdet er færdigt, kan deltagerne sætte sig til bords og nyde den mad, de har lavet sammen.

Hos Timm Vladimirs Køkken er denne tilgang en central del af virksomhedens madkurser for erhvervslivet. Her arbejder deltagerne typisk sammen to og to om at tilberede forskellige retter, mens en underviser guider dem gennem processen.

Der er ikke krav om særlige køkkenfærdigheder, og deltagerne bliver vejledt trin for trin frem for selv at skulle finde ud af det hele ud fra en opskrift.

Virksomheder kan vælge mellem forskellige kursusformater, herunder længere madkurser på fire timer og kortere forløb. Det gør det muligt at tilpasse aktiviteten til både større arrangementer og en mere kompakt fælles oplevelse.

Fælles madlavning giver også mulighed for at arbejde med forskellige sider af samarbejdet:

• Kommunikation: Deltagerne skal fortælle hinanden, hvad de arbejder på, og hvornår de har brug for hjælp.
• Opgavefordeling: Arbejdet bliver lettere, når alle ved, hvem der har ansvar for hvad.
• Fleksibilitet: Hvis noget ikke går som planlagt, må deltagerne finde en anden løsning.
• Tillid: Man skal kunne overlade opgaver til andre og acceptere, at de måske løser dem på en anden måde.
• Fælles ansvar: Resultatet afhænger af, at alle bidrager og hjælper hinanden med at komme i mål.

Det betyder naturligvis ikke, at et enkelt madkursus løser samarbejdsvanskeligheder på arbejdspladsen. Men aktiviteten kan give medarbejderne fælles erfaringer, som det er muligt at tale videre om bagefter.

Planlæg teambuilding med plads til hele medarbejdergruppen

Når virksomheden skal vælge en aktivitet, er de praktiske rammer mindst lige så vigtige som selve indholdet.

Antallet af deltagere, transportmuligheder, tidspunkt og medarbejdernes forskellige behov kan få stor betydning for oplevelsen. Det gælder især, hvis kollegerne kommer fra flere afdelinger eller geografiske lokationer.

Timm Vladimirs Køkken tilbyder eksempelvis teambuilding i Aarhus og København, hvor virksomheder kan samle medarbejderne om fælles madlavning i indrettede undervisningskøkkener.

I København findes der lokationer i både Valby og København S, mens afdelingen i Aarhus ligger ved Lystbådehavnen. Kapaciteten varierer mellem stederne, så det er værd at undersøge mulighederne i forhold til medarbejdergruppens størrelse.

Der kan desuden tages hensyn til blandt andet vegetarer, veganere og deltagere med fødevareallergier. Særlige kosthensyn skal meddeles senest 14 dage før arrangementet. For virksomheder med internationale medarbejdere er det også muligt at vælge undervisning på engelsk.

Inden arrangementet bookes, kan det være nyttigt at afklare, om dagen primært skal være social, eller om virksomheden ønsker at arbejde med bestemte samarbejdsudfordringer.

Hvis formålet er at styrke kommunikationen mellem afdelinger, kan man eksempelvis sammensætte makkerpar på tværs af de sædvanlige arbejdsrelationer. Ønsker man derimod først og fremmest at give medarbejderne en hyggelig oplevelse, kan det være bedre at lade dem arbejde i deres eget tempo.

Efter arrangementet kan teamlederen eventuelt afsætte ti minutter til en uformel samtale om oplevelsen. Hvilke opgaver var lette at løse sammen? Hvornår opstod der misforståelser? Og var der nogen, der opdagede nye styrker hos deres kolleger?

Det behøver ikke udvikle sig til en omfattende evaluering. Et par enkle spørgsmål kan være nok til, at oplevelsen får betydning ud over selve dagen.

For selvom medarbejderne vender tilbage til de samme skriveborde, opgaver og møder, har de fået noget nyt at tale om. Måske blev en vanskelig sauce reddet i sidste øjeblik, eller måske viste en ellers stille kollega sig at være den, der bevarede overblikket, da flere retter skulle være klar samtidig.

Sådanne erfaringer erstatter ikke det daglige arbejde med trivsel og samarbejde. Men de kan være med til at skabe et mere personligt kendskab mellem mennesker, som normalt først og fremmest mødes gennem deres arbejdsopgaver.